Wednesday Mar 27, 2024
Herfra blev historien skrevet: Farvel til erhvervslivets mægtigste mødelokale
Dansk erhvervslivs mest magtfulde mødelokale ligger i Danske Bank i Holmens Kanal i København. Afgørende kreditbeslutninger er blevet truffet i Tolvmødesalen i mere end 100 år, men nu forlader Danske Bank lokalet. Banken er i gang med sin flytning til nye lokaler i Postbyen.
Niels Lunde og erhvervsforsker Martin Jes Iversen har sat sig ved direktør Emil Glückstadts gamle mødebord i Tolvmødesalen. De to tager en vemodig og nørdet afsked med en historisk epoke i dansk erhvervsliv, og taler om personer, begivenheder og iagttagelser set indefra Tolvmødesalen.
09.30: Landmandsbankens tragiske figur: Direktør Emil Glückstadt.
18.15: Sammenbruddet i 1922-1923 kaster en skygge over bankens historie. Helt op til i dag.
21.40: Magtskiftet mellem de to store erhvervsledere H. N. Andersen, stifteren af ØK, og Arnold Peter Møller. Mødet 20. oktober 1931 (og Danske Banks eftertackling på ØK mange år senere).
37.45: Efterkrigstiden: Forsigtighed og karteldannelse.
45.25: 1990erne: Internationalisering og de store fusioner.
51.20: Old Boys Network.
57.01: Finanskrisen.
1.04.30: Dansk kapitalisme set fra mødebordet i Tolvmødesalen.
Gæst: Martin Jes Iversen, erhvervsforsker ved CBS, og MPA professor på Singapore Management University.
Producer: Peter Emil-Witt.
Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve.