Topchefernes strategi med Niels Lunde

Søren Skou, Mærsk: Jeg står med et meget klart dilemma

January 30, 2020

A. P. Møller – Mærsk har fået en ny strategi. Det er slut med Hr. Møllers gamle konglomerat. Slut med supermarkeder, slut med olie, slut med boreplatforme. Nu gør man det, som man er bedst til, man fokuserer på sin kerneforretning, som er: Global containertransport og logistik. Men strategien sætter Søren Skou i det, han beskriver som et "klart dilemma". For hvordan skaber man gode økonomiske resultater, mens virksomheden er midt i en så drastisk og omkostningstung transformation?